|
|
18-04-10 Efter en kamp, der burde være lukket og slukket ved stillingen 3-0 til Hillerød lørdagens Serie 1-hjemmekamp mod Lyngby, blev det alligevel spændende da Lyngby scorede to mål i de sidste 10 minutter
Det blev til en sejr i premieren for Hillerød Fodbolds herrer, da holdet på bane 2 på Hillerød Stadion, vandt 3-2 over Lyngby. Bane 1 var fravalgt, mens bane 2 også var i dårlig stand. Knoldet og hård, gav ikke mulighed for at spille poleret fodbold.
Det første kvarter var Hillerød i førertrøjen, men blev ikke rigtig farlige. Det gjorde Lyngby dog i de næste minutter, hvor først en friløber blev misbrugt og minuttet efter blev et hovedstød fra en Lyngby-angriber, reddet på målstregen og ekspederet væk. Første mål kom efter en halv time, hvor Lyngbys målmand gik galt af et indlæg, og råbte "Jeg har!" - det havde han dog ikke og bolden endte hos en helt fri Jonas Vahr, der scorede til 1-0, der også var stillingen ved pausen.
Det blev til 2-0 bare et par minutter efter pausen, og 10 minutter før tid, blev det også 3-0. Det burde afgøre kampen, men alligevel blev det spændende. Lyngby scorede lige efter på et langskud, og i den næste periode havde Hillerød svært ved at få bolden væk fra egen banehalvdel. Det blev til endnu en scoring til Lyngby, den kom dog i overtiden og udeholdet havde ikke tid til at score flere mål.
"Det er tre gode point, og det betyder meget at komme godt igang. Det er en typisk første kamp, hvor mange ting er lidt tilfældige," siger Hillerød Fodbolds træner Kim Rasmussen, der indrømmede at dommeren var nådig mod hjemmeholdet denne dag. "Vi har dommertække i dag, og vi har marginalerne på vores side. Det har vi savnet," siger træneren, der med sejren røg op på 5. pladsen i Serie 1, med 23 point for 14 kampe. Næste kamp for Hillerød er lørdag 24. april på udebane mod Ballerup, der ligger nummer 11, med 17 point for 15 kampe
http://hilleroed.lokalavisen.dk/hilleroed-sejr-i-premierekamp-/20100418/artikler/100419424/1030 Af Mads Hussing
| 
Foto: John Jessen Hansen
|
15-04-10 En sejr og to uafgjort resultater til de tre højst rangerede ungdomshold i Hillerød
Tekst og foto: John Jessen Hansen Topholdet Hillerød Fodbold herre U19 2. division fik uafgjort i sin første kamp i forårssæsonen. Holdet var ramt af diverse skader og andre afbud, men alligevel lykkedes det Hillerød Fodbold, at være foran mod 2-0 mod Greve Fodbold i det meste af kampen. Først i de sidste 20 minutter af anden halvleg fik Greve reduceret til 1–2 og kort efter til 2-2. Men så var der heller ikke mere luft tilbage i spillerne på nogen af holdene. En flot kamp, fra Hillerød side, da det skal tages i betragtning, at Hillerød Fodbold ikke har nogen kunststofbane at træne på om vinteren. U17, 2. division spillede ligeledes uafgjort. Det blev til 1-1 mod Skovlunde IF, hvilket igen er et flot resultat, ovenpå en lang vinter uden kunststofbane og en fodboldbane der lignede en slagmark efter en lang vinter. U16 holdet i Mesterrækken vandt deres første kamp med 1-0 over Egedal. Dermed har Hillerød Fodbold fået en fornuftig start på forårssæsonen med mulighed for at fastholde positionen, som de højest rangerende ungdomshold i Hillerød
http://hilleroed.lokalavisen.dk/hilleroed-fodbold-kom-godt-fra-saesonstart-/20100415/artikler/704159848/1140 John Jessen Hansen LokalAvisen Hillerød
| 
Foto: John Jessen Hansen
|
15-04-10 Arbejdernes Landsbank og Hillerød Fodbold, som er en sammenslutning mellem Ålholm Fodbold, Gadevang, HGI Herre og KBK, har nu underskrevet en sponsorkontrakt
Med underskrivelsen af kontrakten er Arbejdernes Landsbank sponsor for Hillerød Fodbold i år 2010. Hillerød fodbold har allerede øremærket hvad pengene skal bruges til. Det bliver i første omgang nyt kamptøj, da det gamle efterhånden er godt slidt og skal fornyes. De nye trøjer vil bliver gjort klar hurtigst muligt. Arbejdernes Landsbank støtter gerne nye aktiviteter inden for sportens verden, ikke mindst inden for de ungdomsrækker, hvor netop Hillerød Fodbold dækker, så som U16 til U19. Filialdirektør Helle Skou fra Arbejdernes Landsbasnk siger: ”Vi ved det er svært at fastholde unge mennesker til sportslige aktiviteter, og at frafaldet af ungdomsspillere i de fire deltagende klubber kan vendes, som det skete i år 2009”. Hillerød Fodbold har nu for 3. år i træk hold placeret i de bedste rækker i SBU-turneringen: 2. division U19, 2. division U17 og Mesterrækken U16. Med andre ord har Hillerød Fodbold de højest rangerede hold i Hillerød. Formand for Hillerød Fodbold René Silword udtaler: ”Endvidere satser Hillerød Fodbold på at sikrer bredden i fodbold i de ældste ungdomsrækker i Hillerød, på visionen om tre niveauer, fodbold for sjovt, den sportslige udfordring, samt talent og eliteudvikling kan fastholdes”.
http://hilleroed.lokalavisen.dk/ny-sponsorkontrakt-til-hilleroed-fodbold-/20100415/artikler/704159850/1140 John Jessen Hansen Lokalavisen Hillerød
| 
John Jessen Hansen
|
13-04-10 Senioren er begyndt at træne på græs, kom og vær med tirsdag og torsdag 18.30 - 20.00
|
Klubbens resultater og stillinger kan følges på DBU's hjemmeside. Klik her for at se klubbens holdoversigt.
|
03-09-10 Ny AaB'er: Fik aldrig chancenAaB's lejesvend Jones Kusi-Asare mener ikke, at han nogensinde fik chancen for at bevise sit værd i Esbjerg. Nu håber han på bedre tider i det nordjyske. 03-09-10 Junker: De andre er bedreMads Junker scorer langt mere end angrebskonkurrenterne i Danmarks angreb. Omvendt erkender Junker, at Morten Skoubo og Nicklas Pedersen måske er bedre fodboldspillere. 03-09-10 Woods: Fremgang2010 har ikke været et sjovt år for Tiger Woods, der har oplevet både formnedgang og for nyligt skilsmisse fra sin svenske kone. Golferen mener dog, at formen er lige om hjørnet. 03-09-10 Sharapova tættere på Caro-bragEfter lodtrækningen til US Open blev mange øjne rettet mod Caroline Wozniackis mulige kamp i fjerde runde mod Maria Sharapova. Nyheder leveret af: SportenKort.dk
|